Sager om hvidvask vælter frem. Men politiet har opgivet at straffe alle svindlerne

Et højtstående medlem af rockergruppen Bandidos, en forretningsmand og en kvindelig jurist sidder rundt om bord i et lille lokale på Frederiksberg. De diskuterer et system – en såkaldt fakturafabrik – som forretningsmanden har sat op med henblik på at hvidvaske for kriminelle og suge penge op af statskassen. »Jeg laver de her setups, så man ikke kan se, hvad der foregår, hvis jeg gerne vil lave sjove ting,« siger forretningsmanden ved navn Martin Malm. Millioner af danskere har set scenen. For den kvindelige jurist ved bordet, Amira Smajic, er muldvarp for TV 2. Det hele er fanget på skjult kamera og vist i dokumentarserien »Den sorte svane«, som har skabt stort fokus på hvidvask og samspillet mellem den kriminelle underverden og medhjælperne i den pænere del af erhvervslivet. »Den sorte svane« er heller ikke gået ubemærket hen hos National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), som holder til i en massiv bygning på den københavnske vestegn. For specialenheden med 1.200 af landets skarpeste efterforskere, analytikere og anklagere – der ofte omtales som et »dansk FBI« – er emnerne imidlertid velkendte. De seneste år har NSK efterforsket en lang række sager, hvor milliarder af kroner er blevet hvidvasket ved hjælp af netop fakturafabrikker. »Det er et enormt problem for vores samfund. I mange tilfælde stammer pengene fra grove forbrydelser som salg af våben og narko. Fakturafabrikkerne bruges også til at hvidvaske sorte penge, som føres udenom statskassen, så vi andre skal betale mere i skat,« siger Lasse Boje, politidirektør hos NSK. En rapport fra politiet anslog i 2022, at omfanget af hvidvask i Danmark årligt ligger på omkring 68 milliarder kroner. Men ingen kender det præcise omfang. Sikkert er det dog, at der hvert år lander omkring 80.000 indberetninger fra banker, Skattestyrelsen, Finanstilsynet og andre hos NSKs særlige hvidvasksekretariat. »Der er rigeligt med hvidvasksager at efterforske. Lad mig udtrykke det på den måde,« siger Lasse Boje. Her kan du se Martin Malm forklare sin fakturafabrik til TV 2s muldvarp. Et nyt mønster Det vil være synd at påstå, at hvidvask er et nyt ord for danskerne. I 2018 blev det faktisk kåret til årets ord af Dansk Sprognævn – særligt på grund af den meget omtalte sag om hvidvask i Danske Bank. Ifølge Lasse Boje har de kriminelles metoder på området dog ændret karakter. »For ti år siden var det nemmere at hvidvaske, for der kunne man bare gå ned på et vekselkontor på Nørrebro og veksle tusindkronesedler om til euro. Eller man kunne benytte bankerne, hvor vi har set nogle kæmpe sager,« siger politidirektøren. Han henviser til, at Danske Bank har betalt over 15 milliarder kroner i bøder for overtrædelser af hvidvaskloven, ligesom NSK nu på ottende år efterforsker en sag om hvidvask i Nordea. Derudover blev to personer i februar idømt samlet 16 års fængsel for hvidvask af næsten 30 milliarder kroner, som blev kanaliseret igennem Danske Banks filial i Estland. Sagerne har betydet, at der er blevet strammet op på hvidvaskreglerne, ligesom bankerne ifølge NSK-direktøren selv har skruet voldsomt op for kontrollen. Det samme er tilfældet på vekselkontorerne, fortæller han. »Mit håb er, at vi har set den sidste store hvidvasksag i de etablerede banker. Men hvad sker der så? De kriminelle skal jo stadig af med pengene, som de tjener på salg af narko og våben. Så de er begyndt at tænke i alternative baner,« siger Lasse Boje. Og nu er vi tilbage ved den føromtalte scene fra »Den sorte svane«. For turen i banken eller på vekselkontoret kunne de kriminelle selv klare. Men de kanaler er altså – ifølge politiet – blevet sværere at bruge til hvidvask. Hos NSK oplever man nu, at de organiserede kriminelle i langt højere grad end tidligere benytter sig af selskabsstrukturer, når beskidte penge skal vaskes hvide. »Det vil ofte være i form af en fakturafabrik, som vi ser det i 'Den sorte svane'. Men sådan en kan de kriminelle ikke selv sætte op. Og det er i min optik grunden til, at koblingen mellem de kriminelle miljøer og det, som vi kan kalde 'Overdanmark', er øget over de seneste år,« siger Lasse Boje og tilføjer: »Banderne har simpelthen brug for nogen, der kan rådgive dem om de her ting. Og det vil typisk være advokater og revisorer.« De seneste år har NSK efterforsket en række sager med navne som Operation Greed, Operation Outpay og Operation Ozark, hvor netop fakturafabrikker angiveligt er blevet brugt til at hvidvaske milliarder af kroner. I nogle af de nævnte sager er der blevet uddelt årelange fængselsstraffe til en lang række involverede, mens andre endnu ikke er færdigbehandlet i retten. Containeren i Brøndby En fakturafabrik er i virkeligheden et ganske simpelt setup. Det fortæller Kalle Johannes Rose, som er lektor på Institut for Regnskab ved Copenhagen Business School (CBS) med speciale i bekæmpelse af hvidvask. Komponenterne i strukturen er på overfladen legitime virksomheder, og så et selskab – fakturafabrikken – som kun er oprettet for at svindle. »Hvis virksomhederne ikke ønsker at betale skat af deres indtægter, kan de sørge for, at fakturafabrikken laver nogle fiktive fakturaer, som man betaler for. På den måde kommer det til at se ud, som om man har et mindre overskud, og derfor betaler man mindre i skat,« siger han og tilføjer: »Fakturafabrikken sørger for, at pengene fra kunden bliver vasket hvide, og de bliver så sat ind på en konto typisk i udlandet, hvorefter de vender tilbage til kunden i kontanter. Og fakturafabrikkens kriminelle bagmænd tager selvfølgelig et cut for deres arbejde.« Som eksempel på en fakturafabrik kan nævnes sagen, som politiet har døbt Operation Greed. Her drev bagmændene en fakturafabrik i en kontorcontainer i Brøndby og udstedte over 5.000 fakturaer til omkring 900 forskellige selskaber. Hovedmanden i sagen, Naveed Anwar, blev straffet med syv års fængsel for at have hjulpet fakturafabrikkens kunder med at snyde i skat og moms for knap 300 millioner kroner. I alt er 16 personer blevet idømt tilsammen 62 års fængsel i sagen, hvor der også er uddelt bøder for 875 millioner kroner. Men de omkring 900 virksomheder, som har benyttet sig af fakturafabrikken, er ganske opsigtsvækkende ikke blevet retsforfulgt af politiet. »Forklaringen er ressourcer. For skulle de medtages, ville vi sidde med yderligere 1.000 tiltalte. Det ville vi på ingen måde kunne håndtere,« har sagens anklager, Maria Cingari, forklaret. »Vi kommer aldrig på forkant« Operation Greed er imidlertid ikke det eneste tilfælde, hvor politiet af hensyn til ressourcer har valgt ikke at retsforfølge alle aktørerne i en fakturafabrik. Det erkender Lasse Boje, direktør hos NSK. »Hvis du ser på den samlede pyramide over folk, der deltager i hvidvask og fakturafabrikker, så er der bare rigtig mange mennesker involveret. Og vi kan ikke straffe dem allesammen. Det er umuligt,« siger han. Politidirektøren fortæller, at omfanget af hvidvasksager er så stort, at NSK »i den grad« må prioritere, hvem man skal forsøge at få stillet for en dommer. »Vi er nødt til at se på kriminalitetshierarkiet, og vi vil allerhelst sætte ind i toppen ved bagmændene. Og så går Skattestyrelsen – groft sagt – efter resten. Det er den fordeling, vi har lavet,« siger han. Men det er ulovligt at købe fiktive fakturaer og bruge dem til hvidvask. Hvorfor forsøger I så ikke at straffe kunderne? »Det er jo ingen hemmelighed, at efterforskning og det at gå i retten er dyrere end kontrolindsatsen hos de øvrige myndigheder. Og vi kan ikke stille alle for en dommer.« Mange er sikkert født med en barnetro på, at de, der begår kriminalitet i Danmark, på et tidspunkt bliver fanget af politiet. Men omfanget af hvidvask er altså for stort? »Jeg vil da gerne selv bevare troen på, at hvis man bliver ved med at begå kriminalitet, så bliver man også taget. Men kan jeg udstede en garanti om, at vi fanger alle dem, der deltager i fakturafabrikker? Nej. Det har vi ikke ressourcer til,« siger Lasse Boje. Er det ikke frustrerende for dig som politidirektør, at der foregår kriminalitet, som I kender til, men ikke går efter? »Det frustrerer ikke mig, at vi ikke kan straffe alle, der begår kriminalitet i Danmark. Og vi må også erkende, at vi aldrig kommer på forkant med de kriminelle. Men vi skal opdage, hvad det er for nogle huller, de har set og udnytter. Og det skal vi i NSK – sammen med andre myndigheder – gøre hurtigt, så hullerne lukkes. Hvis vi mister evnen til det, så bliver jeg virkelig frustreret,« siger politidirektøren. Advarer om konsekvenserne Hvidvaskforsker fra CBS Kalle Johannes Rose har forståelse for, at man hos NSK er nødt til at prioritere ressourcerne. Men han advarer mod konsekvenserne, hvis politiet lader »de små fisk« i hvidvasksager slippe igennem nettet. »De, der køber fiktive fakturaer, medvirker i høj grad til kriminalitet. De bryder også loven. Og hvis de ikke straffes, finder de bare nye fakturafabrikker,« siger han og tilføjer: »Vi kan jo se, at det i høj grad er de samme mennesker, som udnytter de her ting.« At det netop forholder sig på den måde, har Jyllands-Posten og Information tidligere dokumenteret. I oktober 2017 slog politiet til mod den centrale fakturafabrik i Operation Greed. Men kort tid efter begyndte en af fakturafabrikkens kunder at betale for fakturaer, som blev udstedt af et andet selskab, der senere gik konkurs med en moms- og skattegæld på 40 millioner kroner. Da dette skete, gik der kun få dage, før kunden flyttede sig videre og begyndte at betale for fakturaer fra et tredje selskab. Også dette gik senere konkurs. Med en moms- og skattegæld på 80 millioner kroner. Kalle Johannes Rose har et forslag til, hvordan politiet bliver bedre rustet i kampen mod dem, der hvidvasker. Efter amerikansk forbillede mener han, at man bør indføre et system, hvor politiet selv bliver tilført en stor del af de ressourcer, som man indhenter ved at føre hvidvasksager i retten. »I dag går de penge bare ind i statskassen. Men hvis man ændrede modellen, ville man virkelig skabe et incitament til, at NSK går grundigt til værks på området. For pengene kunne de så bruge på at ansætte flere efterforskere og anklagere.« En udvidet »Al Capone« Hvis Kalle Johannes Roses forslag skulle blive til virkelighed, ville det kræve et flertal i Folketinget. Men faktisk har politikerne netop vedtaget den såkaldte Bandepakke IV, som fra 1. juli giver politiet endnu flere våben i kampen mod hvidvask. Politiet får blandt andet mulighed for at foretage hemmelige ransagninger i hvidvasksager. Og så er der i bandepakken lagt op til det, der kaldes et »udvidet Al Capone-samarbejde«. Her skal NSK lede en efterforskningsgruppe, som også består af ansatte fra Erhvervsstyrelsen samt told- og skattemyndighederne. »Vi har selvfølgelig talt sammen tidligere, men samarbejdet kan blive stærkere. Nu kommer vi til at lave egentlig fælles efterforskning, og det gør os forhåbentlig bedre i stand til at identificere og lukke fakturafabrikker, før de bliver brugt til hvidvask i stor stil,« siger politidirektør Lasse Boje. Han fortæller, at NSK i fremtiden også kommer til at arbejde endnu mere sammen med den finansielle sektor og andre brancher. Som et konkret eksempel nævner han, at et finansielt institut har henvendt sig til NSK med beskeden om, at noget tilsyneladende »er i gang« på området for ejendomshandel. Det handlede om, at der blev optaget huslån på baggrund af falske lønsedler. Derfor udsendte NSK en advarsel til landets banker, realkreditinstitutter og ejendomsmæglere. »Det skete jo formentlig som led i et hvidvask-setup. Altså du tager et lån i et hus, sætter det i stand for sorte penge og sælger det med en hvid gevinst,« siger politidirektøren. »Det ville måske være blevet til en straffesag om to år, når den første sag dukker op. Men vi vil meget hellere lukke hullet, inden kriminaliteten bliver udført. Det er hele pointen med den måde, vi arbejder på,« tilføjer han. https://www.berlingske.dk/virksomheder/sager-om-hvidvask-vaelter-frem-men-politiet-har-opgivet-at-straffe